BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
For vores samarbejdspartner, Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S, søger vi en industritekniker til primært langdrej, men med muligheder for fræseopgaver hvis det ønskes.
Du kommer til at indgå som er en del af et velfungerende team med stor indflydelse på din egen hverdag. I tæt samarbejde med dine kollegaer vil du varetage opstillinger og omstillinger i den løbende produktion samt bistå ved tekniske udfordringer og procesoptimeringer.
Kvalifikationer og kompetencer
Vi tænker, at du er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller lignende og har relevant produktions- og bearbejdningserfaring. Du har en stærk matematisk sans, god tegningsforståelse og behersker it med lethed.
Du er en dygtig og kvalitetsbevidst industritekniker, og du trives i en dynamisk hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og målrettet.
Du har et stort personligt drive og en positiv tilgang til dine omgivelser, kan holde flere bolde i luften, og du sætter pris på høj kvalitet, teknologi og håndværk.
Du trives med at skulle indgå i et team af fagligt dygtige og velmotiverede kollegaer, der sætter pris på god faglig sparring. Sprogligt kan du dansk på højt niveau og kan begå dig på engelsk. Kommer du med en erfaring fra Mazak, er det en fordel.
Praktiske oplysninger
Stillingen besættes hurtigst muligt.
For mere information om virksomheden, løn m.m. er du velkommen til at kontakte vores konsulent Jaron Benjamin Kloster på mail eller telefon.
Søg jobbet
Har ovenstående fanget din interesse, søger du stillingen ved at vedhæfte et opdateret cv og en motiveret ansøgning. Du kan også skrive en kort tekst om dig selv i ansøgningsteksten ovenfor. Temp-Team A/S varetager denne rekruttering og al henvendelse skal gå gennem Temp-Team.
Temp-Team
Temp-Team A/S er et landsdækkende rekrutterings- og vikarbureau med lokale afdelinger i Danmark.
Vi har 40 års erfaring inden for personaleløsninger og dækker et bredt udsnit af brancher. Vi yder altid en service af høj kvalitet og har tæt personlig kontakt til både vores kandidater og kunder.
Vi er en del af JuhlerGroup – en international koncern.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEMP TEAM A/S - Odense, Rosenbæk Torv, 5000 Odense C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946854