BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til Kerteminde Kommunale Tandpleje søger vi en tandklinikassistentelev pr. 1. september 2023
Kerteminde tandpleje udvider, og vi søger derfor en klinikassistentelev. Har du lyst til at arbejde med børn, unge og voksne? Er du i gang med, eller har du bestået grundforløbet? Så er det muligvis dig vi søger, til at blive en del af vores velfungerende team.
Vi søger en initiativrig og stabil elev, som har gode samarbejdsevner og som brænder for sit fag.
Vi kan tilbyde dig et:
- Et godt fagligt miljø, hvor sparring er en del af hverdagen
- Stor mulighed for at præge tandplejen og egen hverdag
- Et godt arbejdsmiljø med en venlig og uformel omgangstone
- En moderne klinik
- Mulighed for udfordring i takt med din udvikling
- En oplæringsvejleder som du altid kan gå til
Som elev hos os kommer du til at prøve kræfter med at:
- Assistere tandplejere og tandlæger til undersøgelser og behandlinger
- Tage røntgenbilleder
- Passe telefon og sætte patienter til i aftalebøgerne
- Tage aftryk til bidskinner og bøjler, herunder også elektronisk journalføring
- Have egne patienter, f.eks. mundhygiejnekontroller, instruktion i tandbørstning og fluoridbehandlinger
- Klargøre instrumenter og medikamenter
I Kerteminde tandpleje er vi 15 medarbejdere som til dagligt behandler kommunens:
- Ca. 5.000 Børn og unge i alderen 0-19 år
- Ældre borgere i Omsorgstandplejen
- Socialt udsatte i Socialtandplejen
Ansøgningsfrist: 31.07.2023
Ansættelsessamtaler: Afholdes i august 2023
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelsen er betinget af, at du har bestået grundforløbet ved ansættelsesstart.
Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.
Din arbejdstid er 37 timer om ugen, med en ansættelsesbrøk på 33,71/37 timer.
Vi gør opmærksom på at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest
Vil du vide mere?
Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte klinikassistent Birgitte Roed på bro@kerteminde.dk
Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.
Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.
Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b50292f4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nyborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kerteminde Kommune, Børmosevej, 5550 Langeskov
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b50292f4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853417