Sygeplejersker søges til tværfagligt team i Nyborg Kommune

Profilbillede
dato

Vi har i Nyborg Kommune lavet en stor organisationsændring, hvor vi har samlet social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, farmakonomer, terapeuter og diætister under samme tag for at styrke fagligheden og højne kvaliteten omkring vores borgere. 
Derfor opnormerer vi markant vores sygeplejerske-bemanding i Distrikt Egevang, Ullerslev. 

Vi søger

  • Sygeplejersker til primært dagvagt med weekendarbejde, som udgangspunkt hver 4. weekend.
  • Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid. 
  • Stillingen ønskes besat snarest muligt eller fra 1. december 2024.

Distrikt Egevang
Distrikt Egevang er et af fem tværfaglige distrikter i Nyborg Kommune. Vi har ca. 210 borgere tilknyttet distriktet med forskellige helbredsmæssige udfordringer. 
Vores distrikt holder til i Ullerslev by og er et landdistrikt, der dækker et større geografisk område.

Distriktet består af ca. 60 medarbejdere fordelt på ca. 40 SOSU’er, én farmakonom, én terapeut og snart otte til ti sygeplejersker. 
Ledelsen består af distriktsleder Christina Hvidkjær Jansen, der er sygeplejerske og assisterende distriktsleder Andreas Berg, der er farmakonom. 

I forbindelse med implementeringen af tværfaglige teams har vi stort fokus på tidlig opsporing gennem tværfaglige triageringsmøder, hvor sygeplejersker forventes at være mødeleder i form af klinisk lederskab. Ydermere har vi tværfaglige møder hver anden uge, hvor tværfaglige samarbejdspartnere inviteres efter behov til en dybere drøftelse af komplekse borgere og problemstillinger.  
Som sygeplejerske i Nyborg Kommune er du selvvisiterende og selvplanlæggende indenfor egne kørelister. Der vil for nuværende være daglige virtuelle morgenmøder og eftermiddagsmøder for sygeplejersker i distrikterne, hvor det sikres, at alle sygeplejersker kan nå deres opgaver. 
For at sikre monofaglighed mødes sygeplejersker på tværs i organisationen til fagligt forum, intern og ekstern undervisning samt vedligeholdelsesuddannelse.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske.
  • Finder udviklingen af det nære sundhedsvæsen spændende og har lyst til at være en del af den udvikling.
  • Kan se fordelene ved at arbejde i et tværfagligt team, og har lyst til at være nysgerrig på de øvrige faggruppers viden og kompetencer.
  • Bevarer overblikket i pressede situationer, og hjælper samt støtter dine kollegaer i dagligdagen.
  • Ønsker at skabe læring gennem faglig sparring og kompetenceudvikling i samarbejde med dine tværfaglige kollegaer.
  • Har kørekort.
  • Vil bidrage positivt til vores arbejdsmiljø med god energi og godt humør.
  • Har en faglig stolthed og ønsker at yde sygepleje på et højt fagligt niveau.

Har du spørgsmål eller har du lyst til at komme på besøg? 

Så ring og få en uforpligtende snak med distriktsleder Christina Hvidkjær Jansen eller assisterende distriktsleder Andreas Berg. 

Vi glæder os til at høre fra dig, og forhåbentlig få dig som en del af vores team. 

Yderligere information: 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.

Ansøgningsfristen søndag 20. oktober 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 24. oktober 2024 fra kl. 08.30 og frem
Samtalerne afholdes i distriktets lokaler på adresse: Ullerslev-Centret 26, 5540 Ullerslev. 
Tiltrædelse snarest muligt eller 1. december 2024 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0238d553)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Hjemmepleje Distrikt Egevang, Ullerslev-Centret, 5540 Ullerslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6126994

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet