Strategisk og handlekraftig områdeleder søges til det specialiserede voksenområde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Nyborg Kommune er vores kerneopgave at understøtte borgeres muligheder for at udfolde deres potentiale i et forpligtende samarbejde, herunder muligheden for et sundt, aktivt og værdigt liv.

Vi søger pr. 1. maj 2024 en strategisk, målrettet og på borgernes vegne ambitiøs områdeleder, der med en empatisk ledelsesstil kan skabe fælles retning, lede og inspirere vores dygtige ledere og medarbejdere og derigennem være med til at sikre, at vi er sammen om at udvikle området til gavn for borgerne.

Du vil være overordnet ansvarlig for områdets samlede budget på ca. 200 mio. samt ca. 170 medarbejdere fordelt på 14 matrikler. Du vil endvidere have det overordnede ansvar for den strategiske og faglige udvikling.

Som områdeleder for voksenområdet har du ved ansættelsen det overordnede ansvar for tre områder:

  • Bostederne
  • Socialpsykiatri, rusmiddel og udsatte
  • SAJL (Skole, aktivitet, job og læring)

Bostederne består af fire forskellige tilbud med en leder og to afdelingsledere , Bostedet Jagtenborg, Støttecentret Skrænten, Bofællesskabet Højbo og Støttecentret Hjørnehuset. 

Socialpsykiatri, rusmiddel og udsatte  har en leder og to afdelingsledere og tilbyder samværs- og aktivitetstilbud i værestederne Huset, Den Blå samt i støttecenter Søjlen. Kommunens rusmiddelbehandling er endvidere samlet i afdelingen, ligesom en stor del af bostøtten er forankret i denne afdeling.

SAJL har Nyborg Kommunes STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) og voksenundervisning samt aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Kommunens midlertidige botilbud er endvidere forankret i denne afdeling, Carlsmindekollegiet. SAJL har en leder og to afdelingsledere.

Voksenområdet er under forandring og som områdeleder vil det være din opgave at stå i spidsen for en omorganisering af de forskellige udfører enheder. I starten af december afleverede BDO en rapport, der bygger på en gennemgang af hele det specialiserede børne- og voksenområde i Nyborg Kommune. Rapporten peger på specifikke udviklingsområder for afdelingen, og der vil på denne baggrund blive udarbejdet en omfattende udviklingsplan, som vil komme til at danne fundamentet for de kommende års kvalitetssikring af området. Som led i udmøntning af udviklingsplanen skal der på det specialiserede voksenområde iværksættes en proces om udvikling af tilbudsviften samt udarbejdes en overordnet strategi, som sikrer sammenhængskraft og fælles retning for hele området. Der udover er der brug for et vedvarende fokus på det lokale og nationale udgiftspres på området 

Der er tale om en nyoprettet stilling, som du på sigt kommer til at præge udviklingen af.

Stillingen indebærer:

  • Økonomisk, strategisk og fagligt ansvar for hele området
  • Ledelse igennem ledere
  • Ansvarlig for sammenhængskraft for/i hele området
  • Ansvarlig for fastholdelse, rekruttering, personalesager mv. af egne ledere
  • Sikre fortsat kvalitet og udvikling af ansvarsområdet
  • Have en overordnet udadvendt funktion i forhold til strategisk udvikling og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
  • Inspirere og understøtte løbende læring og kvalitetssikring
  • Indgå i Social og families Områdeledelse (Bestående af tre områdeledere, en stabsleder samt Social og Familiechefen)
  • Tæt samarbejde med politikere, direktion og chefer i hele kommunen
  • Sikre sammenhængskraft i hele Social og Familie i tæt samarbejde med øvrige Områdeledere
  • Stå i spidsen for udvikling af tilbudsviften
  • Der er krav om kørekort

Velvidende, at ingen kan det hele på forhånd, leder vi efter en områdeleder, der har nedenstående erfaring og kompetencer mv.

  • Ledelseserfaring på flere niveauer
  • En empatisk og tillidsbasseret ledelsesstil, der vægter anerkendelse, psykologisk tryghed, trivsel og det gode arbejdsmiljø som fundamentet for en god arbejdsplads
  • Erfaring med forandringsledelse
  • Ambitioner, der matcher stillingens ansvar og opgaver samt evnen til at holde overblikket
  • Evne til at tænke strategisk og kompetencer til at omsætte strategier og politiske visioner og mål til handlinger og indsatser
  • Stærke samarbejds- og kommunikative kompetencer både internt og eksternt
  • Erfaring med at navigere i en politisk styret organisation
  • Kendskab til det specialiserede voksenområde, lovgivning, styringsmekanismer, overenskomster samt det tværsektorielle samarbejde
  • Indsigt og erfaring med ressource- og økonomistyring
  • Ambitioner om at starte på, er i gang med, eller har taget en lederuddannelse på master niveau

Som områdeleder bliver du en del af en visionær og reflekteret organisation og ledergruppe, der er omstillingsparat og som ser mulighederne for at gøre det endnu bedre at være voksen med brug for støtte i Nyborg Kommune. Ledergruppen i Nyborg Kommune har en fælles ambition om at styrke ledelsen på tværs af organisationen, så vi udnytter de muligheder, der ligger i at samarbejde og skabe synergier, der kan få nye muligheder og løsninger til at opstå.

Vi tilbyder:

  • Dygtige og kompetente medarbejdere og ledere
  • En ny sammensat og engageret ledergruppe
  • Ledelsesunderstøttelse fra vores konsulenter i forhold til kvalitetsudvikling, dataunderstøttet ledelse, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling af medarbejdere, økonomi, HR m.v.
  • Tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Et udfordrende, selvstændigt og afvekslende job med gode muligheder for udvikling i en organisation med en visionær ledelsespolitik 
  • En arbejdsplads, der lægger vægt på et inspirerende arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel og arbejdsglæde er i højsædet

Som områdeleder for voksenområdet skal du både besidde mod, vilje, viden og ledelsesmæssige, personlige, relationelle kompetencer for at lykkes i stillingen. 

Mere om kommunen:
Du kan læse meget mere om vores politikker og strategier her:

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Social- og Familiechef Iben Hansen på tlf. 2151 8369 eller mail ihan@nyborg.dk

Ansøgningsfrist 15. marts 2024
Der afholdes første samtale 19. marts 2024 og anden samtale 22. marts 2024 
Tiltrædelse 1. maj 2024

Der vil i forbindelse med samtalerne være en opgave, som du får forberedelsestid til. 
Som led i rekrutteringsprocessen vil der blive udarbejdet en personprofil med efterfølgende interview for de kandidater, der går videre til 2. samtale. Til dette formål videregives navn, telefonnr. og e-mail adresse til People Tools. Ansættelsesudvalget gennemgår resultaterne af personprofilerne før 2. samtale. 

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7b832c1e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Social og Familie, Skrænten, 5540 Ullerslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001515

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet