Kan du være både nærværende og usynlig? Danehofskolen søger støtte til en elev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Danehofskolen søger hjælper til en elev med opstart i august 2023. Du ansættes som støtte til en elev med muskelsvind. Eleven er en teenagedreng med en god portion humor, der interesserer sig for bl.a. gaming og er opdateret på de seneste fodboldresultater. 

Danehofskolen er en almen folkeskole i Nyborg, som ligger på to matrikler i henholdsvis Nyborg og Vindinge. Den personlige støtte søges til skolen i Nyborg. Skolen har 650 elever og vi er certificeret som rettighedsskole.

Du vil som medarbejder på Danehofskolen få en vigtig rolle i bestræbelserne på, at vi i fællesskab skaber og vedligeholder inkluderende læringsmiljøer for alle vores børn.
Vi er en udviklingsorienteret skole, som til stadighed er optaget af at skabe de bedst mulige lærings- og livsbetingelser for skolens elever. I vores professionelle tilgang er vi optagede af anvende og udvikle vores faglighed og menneskelighed, så vi kan vedblive at gøre en positiv forskel for elevernes udvikling og for hinanden som kollegaer, fagprofessionelle – og ansvarlige voksne.  

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet SOSU-hjælper, pædagogiske assistent eller lignende.
  • Er initiativrig og opsøgende omkring viden og samarbejde med kollegaer, børn og forældre.
  • Kan indgå i teams, hvor du er åben overfor at modtage og give feedback til dine kollegaer.
  • Kan håndtere den etiske balance i at komme tæt på eleven og elevens familie.
  • Har viden om muskelsvind eller evner hurtigt at tilegne dig den nødvendige indsigt.
  • Assisterer i undervisningen, ved toiletbesøg, til og fra skole (eks. fysioterapeut.) m.m.
  • Vil hjælpe eleven med udstrækning.
  • Er nærværende, relationskompetent og professionel, hvilket bl.a. mærkes på din inkluderende og ressourcebaserede tilgang. 
  • Har kørekort og har mod på at køre en mini-bus (lille kørekort)

Vi kan tilbyde:

  • En skole i udvikling, hvor du kan få indflydelse og benytte dine faglige kompetencer.
  • Skønne elever.
  • En professionel og engageret personalegruppe, der vægter humor, anerkendelse og god stemning.
  • Et fagligt miljø, hvor vi gør brug af hinandens kompetencer og prioriterer det tværfaglige samarbejde.
  • Et ledelsesteam, der har fokus på styrker og ressourcer hos personalet, og som forventer faglig professionalisme.
  • Et tæt forældresamarbejde med engagerede forældre.

Hvis du er blevet nysgerrig, så læs mere om os på vores hjemmeside: www.danehofskolen.dk.

Yderligere information
Stillingen er på 33 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Pernille Kragelund på tlf. 2059 0730.

Ansøgningsfrist fredag 23. juni 2023
Samtaler afholdes i uge 26
Tiltrædelse 1. august 2023 eller snarest derefter

Pr. 1. august 2020 har Nyborg Kommune indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b85d14ca)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Danehofskolen, Ringvej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=b85d14ca&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850110

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet