Industritekniker til dynamisk og innovativ maskinfabrik

Profilbillede
dato

Industritekniker til Olav Rasmussen Maskinfabrik

Drømmer du om et spændende job i en virksomhed, som har mere end 75 års knowhow inden for spåntagning, CNC-drejning, ​fræsning samt manuelt bearbejdning? Er du fagligt stolt, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret - så er det dig, vi søger.

Om jobbet

​Som industritekniker vil du indgå i vores afdeling af fræs og drej, som er en del af et velfungerende team i virksomhedens produktion, bestående af bearbejdningscentre, CNC-styrede drejebænke, robotceller og enkelte manuelle maskiner. Du får stor indflydelse på din hverdag og vil i tæt samarbejde med dine kollegaer varetage opstillinger samt omstillinger i den løbende produktion samt bistå ved tekniske udfordringer og procesoptimeringer.

Kvalifikationer

Du er uddannet industritekniker, maskinarbejder eller lignende og har relevant produktions- og bearbejdningserfaring indenfor fræs og drej. Du har en stærk matematisk sans, god tegningsforståelse og behersker IT med lethed.

​Du er en dygtig og vellidt industritekniker, og du trives i en dynamisk hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og målrettet. Du har et stort personligt drive og en positiv tilgang til dine omgivelser, kan holde flere bolde i luften, og du sætter pris på høj kvalitet, teknologi og håndværk. Du trives med at skulle indgå i et team af fagligt dygtige og velmotiverede kollegaer, der sætter pris på god faglig sparring. 

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en succesfuld virksomhed som grundet travlhed søger nye medarbejdere henholdsvis til dag- og natholdet. Der investeres løbende i ny teknologi, og der vil være fokus på optimering og udvikling.

​Løn efter erfaring og kvalifikationer.

Om Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S

Hos Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S har vi mere end 75 års knowhow inden for spåntagning, CNC-drejning, CNC-fræsning samt manuel bearbejdning.


Vi er en maskinfabrik, der har været i konstant udvikling lige siden år 1946, og vi lægger derfor stor vægt på at finde innovative løsninger. Vi har i dag en stor kundekreds, der dækker over en stor del af dansk industri og eksport til både europæiske lande, USA og Østen.

Vi ser frem til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Morten Gryszyk: mg@olav-rasmussen.dk eller 40102237

​Vi indkalder løbende kandidater til samtale og forventer at besætte stillingen hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

OLAV RASMUSSEN MASKINFABRIK A/S, Fasanvej, 5540 Ullerslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet