Genopslag - Vibeskolen søger børnehaveklasseleder med mod, dynamik og initiativ

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en pædagog med en vision, klar til at springe ind i en ny udfordring, hvor du vil være med til at forme et nyt fysisk læringsmiljø og revolutionere måden, vi starter i skole på? Så er det dig, vi leder efter.

En af vores børnehaveklasseledere har valgt at træde ind i pensionens verden, og derfor søger vi en ny kollega, der er fyldt med energi, har et smittende godt humør, og som er positiv og engageret. Du har lyst til at være en del af et lærende fællesskab omkring vores 0. og 1. klasser, hvor vi sammen skal udforske nye måder at tænke indskoling på i de kommende år.

På Vibeskolen "favner vi bredt og stiler højt". Det betyder, at du skal se potentiale i forskellighed og mangfoldighed. Du har lyst til, og er drevet af, at planlægge aktiviteter med leg og læring i fokus. Du skal være bevidst om, at ikke alle børn kan og skal lave det samme på samme tidspunkt. Du skal også have energi i at tænke praksisfagligheder, PBL og PFL.

På Vibeskolen tror vi på, at børnene gør det bedste, som de kan. Vi vil være optagede af, hvad næste deltagelseszone er for det enkelte barn. Vi skal være tydelige og anerkendende voksne omkring børnene, og vi forstår, at der bag børns handlinger er noget at forstå som voksen, hvis barnet er i udfordringer.

Vi er en skole på vej til vores andet år i en dynamisk transformationsproces. Vi har ændret vores struktur fra at være opdelt i tre faser til at fokusere på indledende og afsluttende faser med overlappende overgange af fagpersonale. Vi gør dette, fordi vi mener, at det er vigtigt ikke kun at tale om den røde tråd i uddannelsen, men også at implementere den i praksis. Vores organisation er opdelt i basisteam: 0.-1., 2.-3., 4.-5., 6.-7., og 8.-9. klasse. Hvert basisteam har en koordinator, der organiserer og faciliterer teammøder. I disse møder lægger vi stor vægt på at fremme udviklingen af vores praksis gennem pædagogiske og didaktiske diskussioner, samtidig med at vi minimerer driftsopgaver - selvom disse også er vigtige. Vi er godt på vej i vores transformationsproces, og vi ser frem til dit bidrag i disse møder. Vi tror på, at din deltagelse vil være en værdifuld tilføjelse til vores fortsatte udvikling.

Vi lægger stor vægt på, at pædagoger og lærere deltager i møder sammen. Dette betyder, at du vil tilbringe omkring 1,5 time på SFO 1-2 dage om ugen. Dette giver dine kollegaer mulighed for at mødes og samarbejde, men det understøtter også vores overbevisning om, at styrkede overgange bidrager til en bedre dag på SFO.

Vores vigtigste skridt de næste år omkring skolen og børnehaveklassen:

  • Etablere stærke faglige samarbejdende fællesskaber med kollegaer.
  • Innovative tilgange til læringsmiljøer afprøves og forankres.
  • Styrke samarbejdet med forældre ved at åbne skolen mere op - både i det små og store (eks. morgenkaffe, kig forbi, forældreoplæsning mv.).
  • Stærkere bro mellem børnehave og skole.
  • Sammenhæng mellem børnehaveklasse og SFO.
  • Mod til at afprøve "nye" didaktiske og pædagogiske tilgange.

Som børnehaveklasseleder på Vibeskolen, vil du blive mødt med:

  • Engagerede kollegaer, der vil glæde sig til du komme med energi og drive.
  • Glade og nysgerrige børn, der er ivrige efter at lære og udforske verden omkring dem.
  • En opbakkende skolebestyrelse, der er engageret i at sikre, at skolen kommer i den udvikling, som vores børn har brug for.
  • Et sammenhængende skolevæsen, der står sammen i de kommende forandringer og udviklinger, og som er dedikeret til at tilpasse sig og vokse med disse ændringer.
  • En ledelse, der giver plads til afprøvninger, innovative tilgange og idéer til at gøre skolen endnu bedre. Her er der højt til loftet, og kreativitet og nytænkning er altid velkommen.
  • Tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, hvilket giver mulighed for at udvide vores netværk og ressourcer.
  • En veludstyret skole med gode fysiske rammer, der understøtter et effektiv læringsmiljø, her vil du kunne sætte dit præg på ny indretning.
  • Lave klassekvotienter, som muliggør mere tid til den enkelte.

Vi forventer, at du:

  • Er pædagoguddannet.
  • Har mulighed for tilstedeværelse på skolen fra kl. 7.30 nogle dage.
  • Står solidt og åben i forandringer, hvilket betyder, at du skal være fleksibel og tilpasningsdygtig i mødet med forandringer. Du skal være i stand til at bidrage med innovative idéer og arbejde konstruktivt både selvstændigt og i samarbejde med andre.
  • Er ansvarlig og tager ejerskab af dine opgaver, træffer informerede beslutninger og står til ansvar for dine handlinger. Du skal også være i stand til at håndtere fortrolige oplysninger på en etisk måde.
  • Er mødestabil, pålidelighed og konsistens. Du skal være i stand til at overholde din aftaler og være til stede, når det er nødvendigt. Dette er afgørende for at opretholde en stabil læringsmiljø for eleverne og dit samarbejde med kollegaer.

Vi drømmer om en person, der:

  • Har erfaring med forandringsprocesser, hvor kulturer skulle ændres. Du har navigeret gennem komplekse situationer og har hjulpet med at forme en ny kultur ud fra ændrede omstændigheder. Du trives med at møde både medstand og modstand.
  • Er en stærk kommunikator. Du kan formidle budskaber klart og effektivt, både skriftligt og mundtligt, og du er i stand til at engagere og inspirere dem omkring dig.
  • Tør prøve ting af i dagligdagen. Du er ikke bange for at tage initiativ og bringe nye ideer til bordet, både i dit daglige arbejde og i samarbejdet med kolleger og i skole-hjem samarbejdet.
  • Er et naturmenneske eller måske musisk/kreativ. Du har en passion for naturen eller kunstneriske og kreative udtryksformer, og du er i stand til at bringe denne passion ind i dit arbejde - eller måske noget helt tredje, som vil inspirere os :-)

Yderligere information
Stillingen er på 37 timer per uge. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse. Reference indhentes forud for endelig ansættelse. 

Hvis du er nysgerrig efter mere information om vores skole, så tag et smut forbi vores hjemmeside - og hvis du virkelig vil mærke vores skoles puls, så inviterer vi dig til at komme forbi til en kop kaffe (eller te, hvis det er mere din kop te) og et besøg på skolen, før du sender din ansøgning.

Vi vil rigtig gerne at du ringer eller sender en sms til os, så vi kan aftale et møde eller få en snak om stillingen og om, hvad vi kan tilbyde og gøre for dig og omvendt. Kontakt Jakob, vores faglige leder, på 42682009, eller skoleleder Stine på 30622079. 

Ansøgningsfrist 9. juni 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 12. juni 2024 fra kl. 14.00
Tiltrædelse 1. august 2024

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4c2ffe8b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Vibeskolen, afdeling Ullerslev, Skolevej, 5540 Ullerslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048905

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet