Distriktsleder til hjemmeplejens Distrikt Egevang

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En spændende stilling som distriktsleder i hjemmeplejen i Nyborg Kommune er ledig. Du skal med borgeren i centrum og kerneopgaven som kompas skabe følgeskab gennem tydelig og anerkendende ledelse.

Brænder du for ældreområdet med de udfordringer og opgaver, som løses hver dag? 
Trives du med at have mange bolde i luften og motiveres du af at arbejde med kerneopgaven, som er at understøtte borgerens udviklingspotentiale ved at skabe mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv sammen med borgeren? 
Så er du måske vores nye distriktsleder og kollega.

Kerneopgaven er vores ledestjerne. Værdierne omsorg, troværdighed, respekt og høj kvalitet i alt kendetegner den måde vi møder borgere, pårørende og hinanden på. Sammen med medarbejderne og den assisterende distriktsleder er det derfor din opgave at sikre, at borgerne får en høj kvalitet i opgaveløsningen, og at kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt i en hverdag med fuld fart på.

Din væsentligste opgave som distriktsleder er at lede efter kerneopgaven og skabe følgeskab gennem tydelig og anerkendende ledelse. Du er personaleleder for dagvagterne, og har fokus på at involvere borgere, pårørende og medarbejdere, så kerneopgaven løses i arbejdsfællesskabet. Du har skærpet fokus på koordinering af og opfølgning på indsatser, dokumentation, kørelister, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og trivsel, vagtplanlægning, sygefravær, vikarforbrug mv.

Vi søger en leder, der:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse
  • har en relevant lederuddannelse og/eller erfaring
  • har ledelseserfaring fra en kommunal politisk styret organisation
  • har blik for komplekse sammenhænge og kan se helheder og løsninger
  • kan prioritere og planlægge arbejdsopgaver
  • har gode kommunikative kompetencer
  • har fokus på rollen som organisationsmedlem og bidrager aktivt, konstruktivt og vedvarende til, at alle kan gøre deres bedste som organisationsmedlemmer
  • har erfaring med at arbejde med kerneopgaven, følgeskab og understøttelse af arbejdsfællesskabet
  • viser anerkendelse og udforsker, hvad arbejdsfællesskabet har behov for
  • bidrager til fælles arbejdsglæde, trivsel og resultatskabelse hver dag
  • har erfaring med drifts- og personaleledelse, herunder økonomistyring inden for hjemmeplejeområdet
  • er bevidst om eget personligt ledelsesgrundlag
  • er tydelig på rammer og retning, så medarbejderne ved, hvad der forventes
  • har flair for samarbejde både internt og på tværs i kommunen
  • kan gå forrest og inspirere, engagere og udvikle området med fokus på den enkelte medarbejder, teamet og organisationen som helhed

Som leder får du:

  • et spændende og udviklende arbejde med fokus på kerneopgaven, arbejdsfællesskabet og samarbejde på tværs
  • medindflydelse og sparring med dygtige lederkollegaer, ledernetværk og tæt ledelsesopfølgning med områdelederen
  • en arbejdsplads, der lægger stor vægt på udvikling, en flad ledelsesstruktur og en løsningsorienteret tilgang til opgaverne
  • et dag- og aftendistrikt, der er kendetegnet ved mange cykelruter, fart på hverdagen og tæt borgerkontakt
  • tæt samarbejde med den assisterende distriktsleder, der har personaleansvar for aftenvagterne 
  • cirka 60 engagerede, motiverede og fagligt kompetente medarbejdere, herunder koordinatorer, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, timelønnede vikarer samt elever 
  • administrativ hjælp i distriktet

Om Hjemmeplejedistrikt Egevang:
Vi er et hjemmeplejedistrikt med ca. 60 ildsjæle fordelt på dag og aften. Vores personalegruppe består af SOSU-hjælpere, -assistenter og ufaglærte, og vi samarbejder tæt med bl.a. sygeplejen om vores borgere. 

Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle den gode arbejdsplads, hvor arbejdsglæde og trivsel er i fokus, og hvor vores værdier kan ses og mærkes både hos borgerne og hos os selv - Vi drager omsorg, vi er troværdige, vi viser respekt og vi har høj kvalitet i alt

Vi er fagligt stolte, har høj moral og tror på, at faglig udvikling er vejen til tilfredse medarbejdere, som giver tilfredse borgere. Derfor arbejder vi systematisk med vores kompetenceudviklingsprogram, hvor du og dine kollegaer løbende har mulighed for at udvikle jeres kompetencer.

Yderligere information: 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Birgitte Toft på tlf. 2941 8513.

Ansøgningsfrist 24. august 2023
Vi holder samtaler 28. august 2023
Tiltrædelse 1.oktober 2023 eller snarest derefter

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og  CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6b9d6e8c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Hjemmepleje Distrikt Egevang, Torvet, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=6b9d6e8c&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890405

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet