Danehofskolen søger en pædagog til skolen på 0. årgang og i SFO’en

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at gøre en forskel, og er du vild med inkluderende fællesskaber? - så er vi stedet for dig!

Danehofskolen søger en pædagog med opstart til det kommende skoleår med pædagogfaglige opgaver i skolen på 0. årgang og opgaver i SFO’en, hvor vi arbejder med forskellige pædagogiske værksteder.

Danehofskolen er en almen folkeskole i Nyborg, som ligger på to matrikler. Skolen har omkring 700 elever, hvoraf de 125 går på afdeling Vindinge.

Vi har et velfungerende lærer- og pædagogsamarbejde, hvor vi ser skole og SFO som en samlet enhed. Vi har skolepædagoger med på alle årgange i 0.- 3. klasse. 

Du vil som pædagog på Danehofskolen få en vigtig rolle i bestræbelserne på, at vi i fællesskab skaber inkluderende læringsmiljøer for alle vores børn.

Vi er en udviklingsorienteret skole, som er optaget af at skabe de bedst mulige livsbetingelser for børnene. Vi tror på, at vi som professionelle voksne kan gøre en forskel, og vægter en høj faglighed og trivsel blandt personalet.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog.
  • Er initiativrig og opsøgende omkring viden og samarbejde med kollegaer, børn og forældre.
  • Kan indgå i teams, hvor du er åben overfor at modtage og give feedback til dine kollegaer.
  • Selvstændigt kan igangsætte, afvikle og evaluere aktiviteter, herunder bl.a. varetage den understøttende undervisning i skolen.
  • Brænder for at skabe spændende og forskelligartet aktiviteter i SFO med fokus på, hvad der er behov for i børnegruppen.
  • Ser vigtigheden i at bruge din skriftlighed til at dokumentere, evaluere og forholde dig til den pædagogiske praksis.
  • Er relationskompetent og professionel i din klasserumsledelse, hvilket bl.a. mærkes på din inkluderende og ressourcebaseret tilgang. 
  • Kan være på arbejde hver eftermiddag, hvor der også indgår lukkevagter, da du ønsker at skabe en attraktiv SFO.

Vi kan tilbyde:

  • En skole i udvikling, hvor du kan få indflydelse og benytte dine faglige kompetencer.
  • En professionel og engageret personalegruppe, der vægter humor, anerkendelse og god stemning.
  • Et fagligt miljø, hvor vi gør brug af hinandens kompetencer og lægger vægt på det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger med ugentlige teammøder i skole og SFO.
  • Et ledelsesteam, der har fokus på styrker og ressourcer hos personalet, og som forventer faglig professionalisme.
  • Et tæt forældresamarbejde med en engageret forældregruppe.

Hvis du er blevet nysgerrig, så læs mere om os på vores hjemmeside: www.danehofskolen.dk.

Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest inden ansættelse.

Du velkommen til at kontakte SFO-leder Ida Knudsen på telefon 2327 0137 for at høre nærmere eller for at aftale besøg. 

Ansøgningsfrist tirsdag 13. juni
Samtaler afholdes mandag 19. juni
Tiltrædelse 1. august 2023

Pr. 1. august 2020 har Nyborg Kommune indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og fra denne dato, er det ikke muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0c42c864)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nyborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nyborg Kommune - Danehofskolen, afdeling Nyborg, Ringvej, 5800 Nyborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=0c42c864&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837878

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet